Slibe - hvæsse - polere
Viser 1–12 af 13 resultater
Hvæssesten
Hvæssesten, eller vådsten, findes i to kategorier.
• Kunststen (syntetiske), der er lavet af knuste mineraler med et bindemiddel og støbt i form.
• Natursten, der er brudt af klipper.
Se film om hvæssesten – klik her.
Se film om hvordan du hvæsser en le – klik her.
Generelt er natursten af finere kornethed og større hårdhed, og dermed med holdbare.
Kunststen er til gengæld billigere.
Ved valg af sten bør man i første omgang vurdere, hvilket behov man har. Dette især med henblik på, om man harrer sit/sine leblade. Æggen på et harret leblad er langt finere. Derfor behøver man ikke fjerne så meget materiale for, at opretholde skarpheden. Derfor er en natursten det rette valg til vedligeholdelse af et harret leblad.
Opretholder man skarpheden alene ved hvæsning og slibning, vil ægvinklen kræve fjernelse af mere materiale. Til dette er en kunststen med større grovhed at foretrække.
Selv anvender jeg dog gerne en kombination til mine harrede leblade. En natursten og en finere kunssten. Naturstenen anvendes oftest. Dog kan et skår gennem en myretue, høst på meget sandet jord ell. lign. gøre æggen så sløv, at en tur med en kunststen i ny og næ gør hvæsningen hurtigere.
På samme vis anbefaler jeg en kombination af to forskellige kunssten til leblade, der alene vedligeholdes ved slibning/hvæsning. Der er ingen grund til, at fjerne mere materiale end nødvendigt – og der er heller ingen grund til, at bruge for meget tid på hvæsning, når bladet trænger til en kærlig behandling.
Vigtigt er det, at du altid har din sten med dig under arbejdet, og at stenen er VÅD ved hvæsning – dertil er en hvæssestensholder en rigtig god ting.
Men vigtigst er:
Hvæs ofte – hvæs omhyggeligt. Dit leblad kan ALDRIG blive for skarpt!