Hvorfor skal jeg bruge en le i stedet for et motoriseret redskab?
At slå med en le er miljøvenligt og behageligt stille. Du undgår støj, udstødningsgasser og brug af brændstof eller strøm, hvilket især gavner jordboende organismer og smådyr. Med en le arbejder du desuden i rolige, rytmiske bevægelser, som både træner kroppens muskler og lader dig komme tæt på naturen. Samtidig skåner du en artsrig eng, fordi du ikke ubønhørligt mejer alt ned på én gang, men i stedet slår mere skånsomt og målrettet.
Hvilken lelængde er bedst til min beplantning eller mit terræn?
Kort (40–60 cm): Velegnet til snævre, stenede eller kuperede områder, hvor du har brug for præcist at komme rundt om forhindringer og tætstående planter.
Mellem (65–75 cm): Et alsidigt “allround-blad” til vilde blomster, fint græs og lette stauder. Du får et godt sving uden at skulle sætte an på ny hele tiden.
Lang (80–100+ cm): Især til flade, åbne arealer med ensartet bevoksning. Du dækker et større område pr. sving, men det kræver lidt øvelse.
Specielle tilfælde:
Busk-/hedelæ: Kortere og kraftigere klinger til at fjerne træagtig bevoksning, tagrør eller brombærranker.
Skov-/frilægningsle: Endnu mere robuste til kraftige rodskud ved skovkanter eller i tilgroede områder.
Vælg den længde, der passer bedst til din have og bevoksning, så du kan slå i det rette tempo og samtidig være så skånsom som muligt.
Hvordan finder jeg det rette skæfte (worb) til min le?
Tommelregel: Kropshøjde minus ca. 25 cm giver en første rettesnor. Så kan du stå oprejst og skåne ryggen.
Praktisk test: Stil skæftet lodret; det øverste greb bør omtrent være i strubehøjde. På den måde kan du føre leen afslappet og kontrolleret.
Finjustering: Mange metalskæfter kan justeres med en skrue. Ved træskaft (f.eks. i asketræ) vælger du en passende standardlængde eller bestiller et specialmål, hvis du er meget høj eller lav. Resultatet er en ergonomisk arbejdsstilling, der gør det lettere at slå.
Hvilken le har jeg brug for til mit specifikke slåmateriale (fint græs, blandet bevoksning, tagrør)?
Fint græs, vilde blomster, urter: En græsle (ca. 65–75 cm) er ideel til den klassiske eng og bevarer nyttige insekter takket være den rolige arbejdsmetode.
Blandet bevoksning, brændenælder, let træagtig vækst: En buskle (50–60 cm) gør det nemmere at skære tykkere stængler og sejere bevoksning uden at ty til motordrevne redskaber.
Tagrør, brombærranker, kraftige rodskud: En kort, robust hede- eller skovle er god til meget træagtige planter og tæt bevoksning, som du vil fjerne målrettet.
På den måde kan du pleje alle områder af haven præcist – fra den artsrige blomsterstribe til den mere vildtvoksende randzone.
Hvad er forskellen mellem at dængele og at slibe (wetz)?
Dængele: Her lægger du leens klinge (også kaldet “Dangl”) på et lille ambolt og bearbejder den med en særlig hammer. Denne koldhamring former og hærder metallet på samme tid, så du får en vedvarende fin og grundigt skarp æg, der let skærer igennem både græs og blandet bevoksning.
Slibe (wetzen): Det regelmæssige “efterslib” under selve slåningen med en slibesten. Du fører stenen i den rette vinkel hen over æggen for at holde den glat og skarp. Det tager kun få sekunder og bør gøres ca. hver 10.–15. minut for at slå ubesværet og skånsomt.
Ved at kombinere dængele (grundskærpning) og slibning (vedligeholdelse af skarpheden) er din le altid i topform.
Hvor ofte skal jeg dængele, og hvor ofte skal jeg slibe?
Slibe: Hver 10.–15. minut bør du gribe slibestenen for at holde klingens skarphed på et højt niveau og bruge mindre kræfter.
Dængele: Som regel efter 10–12 timers slåning, når slibning alene ikke længere er nok til at bevare klippeevnen. Under dængele udtynder du æggen igen og gendanner den oprindelige skarphed.
Begge dele er et samspil: Dængele sikrer grundslibningen, mens slibning holder skarpheden ved lige under arbejdet.
Hvordan kommer jeg bedst i gang som nybegynder uden at lave fejl?
Korrekt kropsholdning: Hold knæene let bøjede, overkroppen moderat foroverbøjet og skuldrene afslappede.
Halvbueformet sving: Sving leen blidt fra højre mod venstre tæt hen over jorden i stedet for at hugge med kraft. På den måde rammer du græs og stauder i et skånsomt snit.
Pauser & rytme: Hold en kort pause ca. hver 10.–15. minut for at slibe og løsne op i kroppen. Det forebygger overanstrengelse og bevarer leens barberbladsskarpe æg.
På den måde glider du næsten meditativt gennem græsset og lærer hurtigt at finjustere dine bevægelser.
Hvordan undgår jeg rygsmerter eller overanstrengelse?
Skæftets længde og oprejst stilling: “Kropshøjde minus 25 cm” er som regel tæt på den ideelle længde. Det giver en oprejst holdning og mindre foroverbøjning.
Optimal bladindstilling: Sørg for, at “skægget” (den inderste del af klingen) svæver lige over jorden, mens spidsen hælder en anelse nedad. Det gør det nemmere at slå.
Flydende bevægelser: Arbejd i jævne baner. Hold altid øje med dyr som pindsvin eller jordrugende fugle, så du kan se dem i tide og slå skånsomt.
Med disse blide teknikker forbliver du i god form og passer samtidig godt på havens økosystem.
Hvordan opbevarer jeg min le korrekt?
Beskyttelse af klingen: Efter slåning bør du sætte en le-sko eller et klingebeskytter på. Det beskytter både dig og dine omgivelser (også firbenede) mod snitskader.
Tørt opbevaringssted: Hæng leen et tørt sted i skur eller garage, hvor metaldele ikke udsættes for fugt.
Pleje af træ og metal: Olier træskaftet lejlighedsvis let, så det ikke udtørrer. Påfør en tynd hinde af rustbeskyttende olie på metaldele – æg, ringe, hamme.
Ved sæsonafslutning: Tag bladet af, fjern græs- og fugtrester, og giv skærekanten olie. Så starter du næste år med en pålidelig skarp og rustfri le.
Hvilke ekstra tips hjælper mig med at pleje min have endnu mere naturligt og dyrevenligt?
Naturligt levested: Slå dine græsarealer i etaper. Så har vilde bier, sommerfugle og andre insekter altid tilflugtssteder og kan fortsætte deres vigtige opgaver i haven.
Kompost & jordforbedring: Det afklippede græs fra leen er ideelt til at lukke næringsstofkredsløbet. Brug det som muldlag eller tilfør det til din kompostbunke.
Dyrevenlig have: Tjek bevoksningen, før du slår. Vær opmærksom på jordrugende fugle, pindsvin eller andre dyr, der gemmer sig i højt græs. Med en le er du støjsvag og opdager hurtigt, om et dyr befinder sig i slåbanen, så du kan slå uden at forstyrre det.
