Vi bliver ofte spurgt om viagrapill.com vi fører strygespån (eller lestryger) i butikken – og det gør vi ikke!
Årsagen er enkel. En le skal være skarp – meget skarp, og æggen skal kunne holde længst muligt mellem hver hvæsning.
Et strygespån rasper æggen, den sliber ikke.
Ved anvendelse af strygespån ”kæntrer” denne ofte over æggen ved strygningen.

Dette resulterer ofte i en mere stump ægvinkel, hvilket giver en meget sløvere le.
Desuden er ”gruset” af så grov beskaffenhed, at det gør helt ondt i en le-mands hjerte!

Som den nørd, jeg nu engang er, har jeg lavet nogle forstørrelser, til sammenligning af hhv. strygespånet og en Zische fin hvæssesten.
Billederne taler sit eget sprog – et strygespån kan ikke anbefales.